Vejledning til isolering med warmfiber

Få en praktisk og teknisk korrekt gennemgang af, hvordan du isolerer loft, væg, tag og etageadskillelse med indblæst papirisolering.

Hvornår er Warmfiber den rigtige løsning?

  • Loft og kolde loftrum

    Når du vil efterisolere loftet og have et tæt, ubrudt lag, der fylder alle hulrum.

  • Etageadskillelse og lyd

    Når du vil kombinere varmeisolering og lydreduktion mellem etager.

  • Let ydervæg og træskelet

    Når du bygger i træ eller renoverer lette vægge og vil undgå kuldebroer.

  • Hulmure

    Når du vil opgradere en eksisterende murs isolering uden at rive noget ned.

1 4

Fordele ved Warmfiber

Warmfiber skaber et ubrudt, tæt isoleringslag, der former sig efter konstruktionen og reducerer kuldebroer.

Fylder alle hulrum

Granulatet fordeler sig tæt omkring installationer, rør og ujævnheder – ingen samlinger eller åbne felter.

Stærk isoleringsevne

Effektiv mod varmetab og kuldebroer ved korrekt densitet og opbygning.

God lydreduktion

Fibrene dæmper luft- og trinlyd effektivt i vægge og etageadskillelser.

Bæredygtigt materialevalg

Produceret af genanvendt papir med lav CO₂-profil og miljøvenlig proces.

Det vigtigste at huske med papiruldsisolering

Korrekt isolering handler ikke kun om tykkelse. For at få fuld effekt af Warmfiber er det afgørende, at konstruktionen er udført rigtigt med fokus på lufttæthed, vindstop, densitet og ventilation.

  • Lufttæt varm side – ingen utætheder mod den opvarmede side af konstruktionen.
  • Vindtæt og diffusionsåben kold side – stop vind og gennemblæsning, men lad konstruktionen kunne tørre.
  • Korrekt densitet – loft og åbne konstruktioner ca. 31 kg/m³, lukkede felter højere.
  • Ingen hulrum – alle felter skal være fyldt helt op uden luftlommer og sætninger.
  • Ventilation respekteres – især i lofter og tage, hvor der kræves ventilationsspalte.

Grundprincipper for isolering med Warmfiber

For at Warmfiber fungerer optimalt, skal konstruktionen være lufttæt på den varme side, vindtæt på den kolde side og ventileret der, hvor det kræves. Indblæsningen skal ske med korrekt densitet, så der hverken opstår hulrum eller sætning.

  • Lufttæt varm side
  • Diffusionsåben og vindtæt kold side
  • Korrekt densitet efter konstruktionstype (31–46 kg/m³)
  • Ingen hulrum eller gennemblæsning
  • Ventilation over loft -og tagkonstruktioner




Sådan isolerer du de forskellige konstruktioner

Loft (kolde loftrum)

Vigtige betingelser

  • Lufttæt varme side (loftsbeklædning og gennemføringer)
  • Fri ventilation over isoleringen (tagfod → kip)
  • Effektiv vindstop ved overgangszoner

Typisk målbillede / kravniveau

  • U-værdi krav: ≤ 0,12 W/m²K
  • Normalt isoleringstryk: ca. 31 kg/m³
  • Nødvendig tykkelse: ca. 300–350 mm

Fordele

  • Minimal indgrebsmetode og stor energigevinst
  • Udfylder ujævnheder og eliminerer kuldebroer

Risici / kritiske kontroller

  • Indblæsning uden vindstop = isoleringsvandring
  • Lav densitet = over tid sætning
  • Blokeret ventilation = fugtophobning

Fremgangsmåde (detaljeret)

  1. Kontroller loftets lufttæthed, særligt gennemføringer (lamper, kabler, rør).
  2. Etabler vindstop ved tagfod, gavl og åbne områder.
  3. Indblæs jævnt i hele feltet, mål i flere zoner.
  4. Kontroller at gangbro og teknik ikke trykker isoleringen flad.

Skråtag / hanebånd

Vigtige betingelser

  • Lufttæthed mod varm side (plade/membran)
  • Ventilationsspalte eller fugtteknisk dokumentation
  • Vindspærre mod kold side

Typisk målbillede / kravniveau

  • U-værdi krav: ≤ 0,12 W/m²K
  • Normalt isoleringstryk: 36–46 kg/m³
  • Tykkelse: ca. 250–300 mm (afhængig af spærafstand og dybde)

Fordele

  • Kan opnå høje energikrav uden nedtagning af tag
  • Fylder alle lukkede felter fuldt ud

Risici / kritiske kontroller

  • Manglende ventilationsspalte = fugt og skimmel
  • Ukontrolleret indblæsning = buling i indvendige beklædninger

Fremgangsmåde

  1. Kontroller lufttæthed langs hele varme side inkl. samlinger.
  2. Verificer ventilations- eller fugtstrategi.
  3. Indblæs pr. felt fra fjerneste zone mod adgangshul.
  4. Kontroller fyldning vha. vægt, fibertryk eller inspektion.

Let ydervæg (træskelet)

Vigtige betingelser

  • Indvendig lufttæthed, ydre diffusionsåben vindspærre
  • Stolpeafstande og dybde skal være kendt
  • Ingen gennemgående kuldebroer

Typisk målbillede / kravniveau

  • U-værdi krav: ≤ 0,18 W/m²K
  • Isoleringstryk: 36–46 kg/m³
  • Tykkelse: ca. 200–250 mm

Fordele

  • Optimalt i renovering uden demontering af hele væggen

Risici / kritiske kontroller

  • Hulrum i hjørner, ved installationer og vindueslysninger
  • Membranfugefejl → luftlækage + kondens

Fremgangsmåde

  1. Kontroller lufttæthed bag indvendig beklædning.
  2. Sørg for diffusionsåben, vindtæt yderbeklædning.
  3. Indblæs til ensartet densitet i hver sektion.

Hulmur

Vigtige betingelser

  • Muren skal være tør og uden større mørtelrester
  • Murbindere skal være intakte
  • Konstruktionsdiagnose anbefales før udførelse

Typisk mål / kravniveau

  • U-værdi krav: ≤ 0,18 W/m²K
  • Isoleringstryk: 36–46 kg/m³

Fordele

  • Ingen synlige ændringer inde
  • Hurtig og effektiv energiforbedring

Risici / kritiske kontroller

  • Fugtsvage ydermure → risiko ved forkert projektering
  • Uens fyldning pga. indre blokeringer

Fremgangsmåde

  1. Lav boretest – inspektion for fugt og mørtelbroer.
  2. Bor huller efter metode og afstandsskema.
  3. Indblæs i zoner og dokumentér fyldningsniveau.

Etageadskillelse

Vigtige betingelser

  • Lufttæthed mod opvarmet rum
  • Ingen gennemtræk mellem zoner
  • Adgang via hul eller punktprøvning

Typisk mål / kravniveau

  • U-værdi krav (mod koldt rum): ≤ 0,40 W/m²K
  • Tykkelse: ca. 150–200 mm
  • Tryk: 36–46 kg/m³

Fordele

  • Kombinerer varme- og lydisolering
  • Minimal indgriben i eksisterende konstruktion

Risici / kritiske kontroller

  • Åbne forbindelser mellem felter → tab af densitet
  • Manglende tæthed → fugttransport

Fremgangsmåde

  1. Luk hvert felt for sig.
  2. Indblæs med kontrolleret densitet.
  3. Luk adgangshuller lufttæt.

Gulv / bjælkelag mod kryberum

Vigtige betingelser

  • Kryberum skal være tørt og ventileret
  • Lufttæt konstruktion mod rumside
  • Ingen kontakt med fugt fra terræn

Typisk mål / kravniveau

  • U-værdi krav: ≤ 0,12–0,15 W/m²K
  • Tykkelse: ca. 250–300 mm
  • Tryk: 36–46 kg/m³

Fordele

  • Høj forbedring af komfort og gulvtemperatur
  • Ingen større indvendige indgreb

Risici / kritiske kontroller

  • Utilstrækkelig ventilation → mikrobiologisk risiko
  • Fugt i træ → skadeprogression

Fremgangsmåde

  1. Fugt- og ventilationskontrol før indblæsning.
  2. Indblæs mellem bjælker til fuld dybde.
  3. Lufttæt afslutning mod rum.

Overblik: Minimum U-værdier og typiske isoleringstykkelser

Tabellen viser gældende minimumskrav ved renovering samt typiske isoleringstykkelser for Warmfiber, forudsat korrekt udførelse og densitet.

Bygningsdel Minimum U-værdi Typisk isoleringstykkelse
Loft / vandret konstruktion ≤ 0,12 W/m²K ca. 300–350 mm
Skråtag / hanebåndsrum ≤ 0,12 W/m²K ca. 250–300 mm
Let ydervæg / træskelet ≤ 0,18 W/m²K ca. 200–250 mm
Etageadskillelse mod koldt rum ≤ 0,40 W/m²K ca. 150–200 mm
Gulv / bjælkelag mod kryberum ≤ 0,12–0,15 W/m²K ca. 250–300 mm

Typiske fejl der giver problemer

De fleste udfordringer med papiruldsisolering handler ikke om selve materialet, men om udførelsen. Her er de mest almindelige fejl, der går ud over både isoleringsevne og holdbarhed.

Manglende lufttæthed

Utætheder på den varme side af konstruktionen giver luftstrømme ind i isoleringen. Det kan føre til fugtproblemer, nedsat isoleringsevne og i værste fald skimmel.

Ingen eller svag vindstop

Uden effektiv vindstop ved tagfod, gavle og åbne konstruktioner kan isoleringen blive gennemblæst eller flytte sig, så den nominelle tykkelse ikke længere findes der, hvor den skal virke.

For lav densitet

Indblæsning med for lav densitet giver risiko for sætning over tid og hulrum i konstruktionen. Det reducerer U-værdien markant og ødelægger funktionen af løsningen.

Ujævn fordeling

Store variationer i tykkelse – tynde zoner langs kanter, omkring installationer eller ved skunk og kip – skaber kuldebroer, som påvirker både komfort og energiforbrug.

Manglende ventilation

I konstruktioner, der kræver ventilationsspalte (fx kolde lofter og visse tagopbygninger), kan blokeret eller fejlprojekteret ventilation give fugtophobning og nedbrydning af materialer.

Isolering i fugtig konstruktion

Indblæsning i fugtige eller skadede konstruktioner uden forudgående udbedring kan indkapsle problemerne og forværre både råd og skimmel over tid.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de tekniske spørgsmål, vi oftest bliver stillet i forbindelse med papiruldsisolering.

Skal der altid bruges dampspærre?

Nej, ikke nødvendigvis. Det afgørende er, at der er lufttæthed på den varme side af konstruktionen. Lufttæthed kan opnås med membran, pladebeklædning eller dokumenterede alternativer afhængigt af opbygningen.

Kan Warmfiber indblæses oven på eksisterende isolering?

Ja, så længe den eksisterende isolering er tør, jævn og ikke skaber hulrum. Warmfiber bruges ofte til at lukke samlinger og forbedre tæthed i gamle konstruktioner.

Kan jeg selv udføre arbejdet?

Indblæsning kræver professionel maskine, korrekt densitetsstyring og kontrolmåling. Forkert udførelse kan give sætning, kuldebroer og fugtproblemer.

Hvordan ved jeg, om min konstruktion er egnet?

Det afhænger af fugtforhold, ventilation, materialer og opbygning. Konstruktioner med fugtrisiko, fejl i lufttæthed eller ukendt opbygning bør vurderes først.

Hvor længe holder Warmfiber?

Materialet har samme forventede levetid som bygningen, hvis det indblæses korrekt og bruges i en teknisk egnet konstruktion.

Kan Warmfiber kombineres med Aluthermo?

Ja. Kombinationen bruges især, hvor der er begrænset plads, eller hvor der ønskes både refleksion og tæt udfyldning af hulrum.

Klar til næste skridt?

Beregn dit forbrug, se prisen og se, om din løsning med Warmfiber opfylder BR18 – før du bestiller.

Gå til Warmfiber produkter